Nykøbing By

Nykøbing er den største by på Mors og øens kulturelle centrum. Ca. halvdelen af øens beboere bor i området omkring Nykøbing. Byen ligger 6 km N for Sallingsundbroen, der forbinder Mors og Salling. Nykøbing Mors ligger 31 km N for Skive i Salling og 30 km SØ for Thisted i Thy.

Nykøbing Havn

Nykøbing Mors havn er placeret på Mors i Limfjorden. Havnen har både funktion som erhvervshavn og lystbådehavn. Den blev anlagt i 1788, og det var den første havn, som blev anlagt i den vestlige Limfjord.

I dag er havnen et sted, som er fyldt med liv. Her er forskellige former for muslingefartøjer, store coastere fra både ind- og udland samt masser af joller og lystbåde.
Foran klubhuset er der en god legeplads. Ude ved broerne er der grillpladser med borde og bænke, der gerne må benyttes. Havnen har restaurant, slagter samt museum og i kort afstand til byen findes der et udvalg af forretninger og serviceforretninger som banker, posthus etc.
Havnen er under stadig renovering og i kommunens planer skal den forskønnes og gøres endnu mere attraktiv de kommende år.

Morsø havn / Nykøbing