Teknik

De tekniske detaljer om at bo på en husbåd har vi udviklet i samarbejde med førende rådgivere og ingeniører i Danmark, Sverige og Tyskland. Husbådene er indrettet i samme standard som huse på land, med alle bekvemmeligheder som gør din ferie eller ophold til en fornøjelse. Se mere under fanebladet husbåde om indretning i de forskellige typer af husbåde.

Domus Aqua

Denne husbåd er på 148 m2 i 2 plan og er en luksus udgave af husbåde. Der er en formidabel udsigt fra alle plan og retninger i husbåden. Der er to stuer, lækkert køkken, kontor, bryggers, 2 soveværelser, gæstetoilet samt bad/ toilet. Der er en stor terasse på begge sider samt mindre gangareal på siderne.

Husbåden er indrettet med lækre lædermøbler, stilfuld spisestue og kvalitetssenge.  Der forefindes alt i hvidevarer heriblandt varmluftsovn, keramisk komfur, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler.

På terrassen findes havemøbler og grill.

Husbåd 44

Husbåd 44 er som navnet antyder en lækker husbåd i et planpå 44 m2 som er indrettet i skandinavisk stil med 2 soveværelser, stue med åbent køkken og bad samt toilet. Udenfor er der flere terasser, bl.a. tag terrasse som kan benyttes i forhold til vindretning og sollys. Der er alle moderne bekvemmeligheder til et dejligt ferieophold på vandet.